Nu stopper Seadrill rentebetaling på lån
Krisen i det John Fredriksen kontrollerede rigselskab Seadrill er både dyb og langvarig, og nu dropper selskabet så sin rentebetaling, der sker gennem selskabet Seadrill New Finance. Seadrill har igennem måneder kæmpet med sine kreditorer for at få en omfattende redningsplan på plads.
Arkivfoto..
Trods ihærdige anstrengelser er det endnu ikke lykkedes at skrue en plan sammen, der kan lette selskabet for den enorme gæld. på 7,4 mia. dollar. Planen skal omfatte en skrotning af ældre rigge og en reduktion af omkostningerne, der kan skabe grundlag for fortsat drift.
“Vi fortsætter med at adressere industriens problem med for mange rigge og for meget gæld,” udtalte den nye CEO, Stuart Jackson i november. Han overtog topposten fra Anton Dibowitz, efter at have været CFO i en årrække, den 1. oktober.
Ifølge en meddelelse fra selskabet fredag morgen må kreditorerne så nu undvære rentebetalinger.
Kilde: Seadrill