Nu kommer Vækstteamets anbefalinger
Vækstteamet offentliggør kl. 9.00 i dag sine anbefalinger til rebgeringen om, hvordan Det Blå Danmark kan fastholde den globale styrkeposition og forbedre sin internationale konkurrenceevne frem mod år 2025. En udvidelse af DIS og en maritim montørordning er på bordet.
Formanden for Vækstteamet, Jesper Lok, vil kl. 9.00 her til morgen overrække erhvervsminister Brian Mikkelsen det katalog af anbefalinger, som teamet har arbejdet på siden juni i fjor.
Ifølge de foreløbige presseforlydender vil kataloget bl.a. indeholde et forslag til udvidelse af DIS-registret til også at omfatte offshore-fartøjer og en maritim montørordning.
Forslag, der vil blive hilst velkommen af Danmarks Rederiforening og Danske Maritime, der længe har argumenteret for nødvendigheden af begge tiltag.
Redaktionen.