Norsk olieindustri rammes af strejke
KORT NYT: Tolv norske olieinstallationer står til at blive lammet, når 114 oliemedarbejdere fra selskabet Baker Hughes begynder at gå i strejke fra den 14, juni.
Striden er opstået efter at en række goder som medarbejderne i Baker Hughes havde under en tidligere ejer, er bortfaldet i forbindelse med et ejerskifte.
Medarbejderne er organiseret i fagforeningen SAFE, og her siger direktør Hilde-Marit Rysst, at hun er rystet over den arrogance og mangel for respekt for den norske tradition, som Baker Hughes har vist i denne sag.
Omvendt beskylder Baker Hughes oliearbejderne for at forsøge at presse bedre vilkår igennem end der findes på andre oliefelter.
Kilde. offshore.no