Norsk gas til amerikanske forbrugere
For første gang nogensinde strømmer der nu norsk naturgas ud til de amerikanske forbrugere. Gassen stammer fra det Snøhvit feltet, hvorfra det sejles til USA ombord på store gastankskibe.
I mere end 20 år har Norge forsynet det næsten umættelige amerikanske energimarked med råolie fra Nordsøen. Nu følger naturgassen så efter.
"Vi er nu begyndt at levere naturgas fra den norske kontinentalsokkel til USA. For amerikanerne betyder det større forsyningssikkerhed. For os betyder det, at vi bliver en endnu mere fleksibel leverandør af energi", siger Rune Bjørnson StatoilHydro's executive vice president for gasdivisionen.
Den første sending naturgas ankom til Cove Point i sidste uge ombord på det 140.000 kubikmeter store gastankskib Arctic Discoverer. Skibet er et af tre gastankskibe der er bygget specielt til denne opgave. Arctic Discoverer er charteret ud til Snøhvit projektet på en 20-årig kontrakt.
StatoilHydro er Europas næststørste leverandør af naturgas.
Offshore247.com