Norge og Grønland indgår ny kvoteaftale
Norge og Grønland er nu nået til enighed omkring kvoter for 2013. Kvoteniveauet bliver stort set det samme som for i år, dog med diverse justeringer. De to lande er ydermere klar til at styrke deres forskningssamarbejde.
“Jeg er meget glad for at Norge og Grønland er enige om kvoteaftalen for 2013, og at fiskerisamarbejdet mellem os styrkes på flere områder”, siger fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen.
Norges kvote for pelagisk rødfisk øges med 300 ton, mens Grønlands torskekvote øges med 300 ton.
Grønlands torskekvote i Barentshavet bliver i 2013 sat op til 3500 ton. Ligesom i 2012 er kvoterne på kuller og sej på henholdsvis 1050 ton og 1000 ton. Derudover kan Grønland fiske op til 260 ton i bifangst af andre arter.
Den norske kvote for hellefisk i Vest-Grønland er videreført med 900 ton, mens den på Øst-Grønland er videreført med 275 ton.
Partene er enige om at samarbejde om elektronisk fangst- og aktivitetsrapportering i hinandens zoner. Man forventer at påbegynde dette fra 1.januar 2014.
Forskningssamarbejdet videreføres omkring hellefisk, torsk og rødfisk. Desuden er det hensigten, at Grønland også bør deltage i forskningssamarbejde om makrel, oplyser den norske regering.
Kilde: regjeringen.no