Norden bulkcarrier ramt af brand i lasten
Fredag aften udbrød der brand i lasten om bord på Nord Baltic, der var i gang med at laste skrot i Southampton. Tilkaldt brandvæsen fik sammen med skibets besætning branden under kontrol. Ingen personer kom til skade og der er ingen tegn på skade på skibet.
Branden fortsatte med at ulme lørdag men betragtes nu som helt slukket.
Det var planen at ultramax bulkcarrieren skulle være afsejlet til Egypten søndag, men mandag morgen ligger den fortsat ved kaj i Southampton.
Mandskab og udstyr fra tre brandstationer deltog i slukningsarbejdet fredag, og fortsatte lørdag med at overvåge skibet med termisk udstyr.
Nord Baltic er bygget i 2018 og sejler under dansk flag.
Redaktionen