Norden bekræfter rygter i markedet
KORT NYT: I en sjælden henvendelse til aktiemarkedet kommenterer rederiet Norden nu rygter der har floreret i markedet om, at rederiet planlægger at foretage en ekstraordinær udbetaling af udbytte til sine aktionærer.
”Selskabet er blevet gjort opmærksom på, at der i markedet cirkulerer information om en potentiel ekstraordinær udbyttebetaling på DKK 25 per aktie i forbindelse med selskabets kommende Q3 resultat”, skriver Norden i en børsmeddelelse.
”NORDEN kan bekræfte, at der pågår interne overvejelser om udbetaling af et udbytte, hvilket vil blive endeligt behandlet på selskabets ordinære bestyrelsesmøde den 3. november 2022”.
Redaktionen