Nord Stream 2 rørlægning genoptages
KORT NYT: Det russiske rørlægger Fortuna har forladt havnen i Wismar for at gøre klar til at føre den sidste del af Nord Stream 2 i land i Tyskland. De tyske myndigheder har udsendt en advarsel til skibsfarten i Østersøen om at holde afstand til rørlæggeren.
Arbejdet er genoptaget på trods af, at ikke mindst USA - men også Ukraine - kraftigt har advaret imod at færdiggøre Nord Stream 2, der skal forsyne Europa med russisk naturgas.
Når de 16 kilometer rørledning ind til den tyske kyst er lagt, mangler der stadig at blive lagt 2 gang 60 kilometer rørledning i den danske økonomiske zone i Østersøen.
Redaktionen