Nikkelmalm skyld i endnu et forlis
Trans Summer, en kun ét år gammel bulk carrier på 56.824 tons dødvægt, der sank ud for det sydlige Kina tidligere i denne uge, transporterede en last af nikkelmalm. Indonesisk nikkelmalm har været involveret i tabet af næsten et halvt dusin bulkskibe siden slutningen af 2010.
De nikkelmalm relaterede tab har hidtil krævet 66 søfarendes liv. Trans Summer, som kontrolleres af det kinesiske rederi Amoy Sailing Maritime, havde søgt ly for tyfonen Utor, da skibet fik slagside og sank. Alle 21 besætningsmedlemmer blev reddet af den lokale redningstjeneste.
Blandt de bulkskibe, som for nylig er gået tabt under transport af nikkelmalm er det dengang næsten nybyggede 56.000-dwt Nasco Diamond (bygget i 2009), der sank i Filippinerne i 2010, det 50.000-dwt Hong Wei (bygget i 2001) og 45.000-dwt Jian Fu Star (bygget 1982), der begge sank i 2011.
Tidligere i år sank Harita Bauxit på 50.000 dwt (bygget i 1983) ud for Filippinerne med tab af 14 menneskeliv.
Den seneste tids tab har rejst spørgsmål om pålideligheden af indonesiske fragtprøvningsstandarder og nøjagtigheden af afskibernes fragterklæringer. Nikkelmalm er tilbøjelig til at opsuge fugt, med det resultat, at lasten bliver nærmest som mudder og meget ustabil.
Kilde: TradeWinds