Niels-Erik Lund har solgt ISP i Miami
Den danske shippingmand Niels-Erik Lund har solgt sit shippingselskab International Shipping Partners, der har hjemme i Florida, til den tyske kapitalfond, Waterland for 300 millioner kroner.
Niels-Erik Lund stiftede selskabet, der er specialiseret i at drive, vedligehold og udleje krydstogtsskibe, i 1988. Selskabet er i dag USA's største på sit felt.
Niels-Erik Lund, der efter at have spillet en rolle i Scandinavian Star tragedien er meget pressesky, ønsker overfor dagbladet Børsen ikke at oplyse, hvor meget ISP er blevet solgt for, men avisen kan ud fra regnskabsoplysninger i Lunds danske holdingselskab Achiva konstatere, at selskabet har indkasseret ca. 100 millioner kroner på salget.
ISP har 210 administrative medarbejdere i Miami og et ukendt men langt større antal servicemedarbejdere på de mellemstore krydstogtskibe shippingselskabet driver.
Via sit danske holdingselskab er Niels-Erik Lund fortsat medejer af enkelte krydstogtskibe.
Kilde: Dagbladet Børsen