Nedsat kapacitet i Kieler-kanalen
Kieler kanalen ved Holtenau, vil over de næste to måneder få nedsat kapacitet, idet det ene af de to store slusekamre tages ud af drift i forbindelse med en større udgravning til et nyt tunnelsystem under den ene af sluserne.
Udgravningerne påbegyndes i dag mandag den 2. marts klokken 8 til 18. Arbejderne vil stå på alle hverdage i samme tidsrum frem til den 24. marts.
Ifølge oplysninger fra kanalmyndighederne genoptages udgravningerne igen mellem den 7. april og frem til den 27. april, hvor projektet gerne skulle være sluttet. Der kan ikke udelukkes kødannelser for ind - og udgående trafik. Myndighederne har lovet kontinuerlige opdateringer, så brugerne løbende kan holde sig opdateret.
Kilde: United Canal Agency