Nærige krydstogtgæster er uønskede
To store krydstogtdestinationer, henholdsvis Bergen i Norge og Bahamas i Caribien, er trætte godt trætte af passagerer, som enten bare går i land uden at bruge penge, eller simpelthen bliver på krydstogtskibene, når de ligger ved kaj. Begge steder overvejer man derfor at begrænse antallet af anløb.
Byrådet i Bergen, hvor det ofte regner, også når krydstogtskibe ankommer hver dag sommeren igennem, besluttede sidste år at skære ned, så kun fire skibe med maksimalt 9.000 gæster måtte anløbe dagligt ifølge Bergens Tidende. Nu ønsker byrådet at reducere til højest tre skibe og maksimalt 8.000 passagerer.
Dels er de lokale borgere handlende trætte af, at gæsterne i gennemsnit bruger for få penge.
Byen er der udover, på trods af vejret hele sommeren masser af turister. Krydstogtpassagererne bruger tilsyneladende kun cirka 700 norske kroner i gennemsnit.
Det er for lidt i forhold til den slitage, der er på miljøet med de mange kulturminder, blandt andet de store pakhuse fra danskertiden, mener Bergen Rejselivslag.
Enkelte medlemmer af byrådet vil gerne ned på maksimalt to skibe med højest 5.000 passagerer dagligt og hævder, at det slet ikke er et spørgsmål om penge, men om miljøet i det hele taget. De mange krydstogtskibe, der sejler langs Norges kyst lægger alle til en dag i Bergen.
Udmeldingen fra Bergen kommer lige efter at Bahamas i Caribien også er ved at få nok at de sparsommelige gæster og ikke længere vil betale krydstogtrederierne for at aflægge besøg.
Læs mere om Bahamas HER
Redaktionen