Mulighed for fiskeforædlingsfabrik
Rahbek Filet, en fiskeforædlingsvirksomhed med et samlet areal på 6.000 kvadratmeter, vil til efteråret stå ledigt på Hirtshals Havn.
Er man den fiskevirksomhed som overtager fabrikken, ja så etablerer man sig samtidigt som en del af en af Danmarks største klynger i fiskerisektoren.
Rahbek Fisk lukker produktionen på hirtshals Havn ned til juli. Virksomhedens produktion skal nemlig flyttes til udlandet. Bygningen på Hirtshals Havn vil være klar til overtagelse fra oktober, oplyser Hirtshals Havn.
Fabriksbygningen er certificeret efter BRC og IFS på højeste niveau og rummer produktionslokaler, kølelager, frostlager og læsseramper. Den ligger på Østhavnen hvor logistiske muligheder er underbygger effektivitet. Eksempelvis er man kun 1.500 meter fra Hirtshals Fiskeauktion og 800 meter fra motorvej E39.
Kilde: Hirtshals Havn