MSC fortsætter med selvstændig USA-rute
På trods af skibsdelingsaftalen 2M, som Mediterranean Shipping Co. har indgået med Maersk Line, vil MSC fortsætte med en selvstændig rute mellem Nordeuropa og Boston samt Philadelphia ved siden af 2M-samarbejdet.
”Hvor 2M skibsdelingsaftalen vil give fremragende driftsmæssige fordele for MSC-kunder, omfattede den foreslåede sejlplan ikke nogle direkte anløb i Boston eller Philadelphia. Disse opdaterede ruter vil sikre, at MSC tilbyder en komplet dækning af nordamerikanske havne”, skriver MSC i en meddelelse.
At MSC fortsat vil anløbe Boston og Philadelphia skyldes desuden, at det såkaldte Pennsylvania cargo-incentive program yder en million dollar årligt i fem år, så transportselskaber kan få 25 dollar pr. container i Philadelphia. MSC håndterer der 19.500 containere årligt, hvilket udgør en fjerdedel af havnens samlede volumen.
MSC anser det for at være af strategisk stor betydning, at rederiet fortsætter med at anløbe de to nordamerikanske havne, som har direkte forbindelser til Antwerpen, Bremerhaven, Rotterdam og Le Havre.
De amerikanske søfartsmyndigheder Federal Maritime Commission har i øvrigt meddelt, at de godkender 2M-alliancen, som omfatter ruterne Asien-Europa, Europa-Nordamerika og Asien-Nordamerika. De to rederier påbegynder driften i henhold til aftalen i januar 2015.
Kilde: joc.com