Monjasa tjener mindre trods større volumen
Monjasa, med hovedsæde i Fredericia og kontorer verden over, fortsætter med at vinde markedsandele, og nåede i 2021 op på en volumen på 5,7 millioner tons leveret brændstof, mod 4,9 millioner tons året før - svarende til en stigning på 16 procent.
Foto: Monjasa.
Helt så godt gik det ikke på bundlinjen, hvor nettooverskuddet faldt fra 196 millioner kroner i 2020, til 149 millioner sidste år.
"Frem for alt er vi meget tilfredse med vores fortsatte positive resultater, også i betragtning af de seneste års usikkerhed omkring udviklingen i verdenshandlen. Vores stabile resultater giver os mulighed for at fortsætte med at udvikle vores forretning og gøre det vi er bedst til, som er at levere maritim logistik og opbygge stærke personlige relationer på tværs af olie- og shippingindustrien”, siger Anders Østergaard, Group CEO, Monjasa.
”I fremtiden vil Monjasa derfor fortsætte med at følge udviklingen i den globale handel tæt og bruge vores erfaring til at matche udbud og efterspørgsel gennem turbulente perioder og markeder”, siger Anders Østergaard.
Årets rekordhøje volumen blev opnået på tværs af geografiske regioner og i særlig grad på de nord- og mellemamerikanske markeder. Her oplevede Monjasa en kraftig stigning i efterspørgslen i amerikanske havne samt i Panamakanalen, Colombia og den Amerikanske Golf, hvor Monjasa leverer logistik og produkter med egne tankskibe. I alt voksede volumen til 2,0 mio. tons, fra 1,4 mio. tons i 2020.
Set i et femårsperspektiv har Monjasa leveret en samlet volumenfremgang på 63 procent siden 2017, hvor virksomheden leverede 3,5 mio. tons. I takt med den positive udvikling har Monjasa opnået en solid plads blandt verdens 10 største leverandører af skibsbrændstof. Selskabet råder i dag over en flåde på 22 tankskibe.
I løbet af året blev der også gjort vigtige fremskridt inden for Monjasas arbejde med bæredygtighed. For at opnå ny viden og transparens omkring virksomhedens klimapåvirkning udarbejdede Monjasa branchens første CO2-regnskab ud fra standarderne i GHG-prokollen.
Redaktionen
