Monjasa har ansat 10 nye trainees
Den danske bunkerleverandør Monjasa har blandt mere end 1.000 ansøgere valgt 10 nye trainees, der nu vil gennemgå et 2-årigt uddannelsesforløb i koncernen. De nye trainees fordeles på syv kontorer i seks lande verden over
”Et robust akademisk fundament er en hjørnesten for vores trainees, der skal begå sig i både olie- og skibsfartsbranchen”, siger Svend Stenberg, Group COO i Monjasa.
Som associeret medlem af Danske Rederier, arbejder Monjasa sammen med rederne om at uddanne de nye medarbejdere.
”I år har vi arbejdet tæt sammen med Danske Rederier for yderligere at styrke og tilpasse Danish Shipping Education til de økonomiske og juridiske rammer, vores branche står over for i dag”.
”Vi vurderer, at Danish Shipping Education giver den rigtige ballast til den næste generation af maritime fagfolk - og det stigende antal ansøgere til Monjasa Oil & Shipping Trainee programmet afspejler denne attraktive blanding af kvalitetsuddannelse og praktisk erfaring”, siger Svend Stenberg.
Årets nye trainees I Monjasa er:
Trader, Christian Mazid, Panama Trader, Patrick Bamforth, Fredericia Handler, Christian Skaarup Dahlgaard, Fredericia Trader, Gianina Filip, Fredericia Trader, Olajide Akinyemi, Dubai Operatør, Danyal Dokrat, Dubai Trader, Nicolas D. Fernandez-Cote, Stamford Trader, Arian Dylan Davoodi, København Forhandler, Natasha Lee, Singapore Trader, Chloe Tran, Vietnam
Kilde: Monjasa