Minister bakker op om oplægningsstøtte
Fiskeriminister Eva Kjer Hansen bakker nu op om oplægningsstøtte til de fiskere der rammes af kvotereguleringer og midlertidig stop for fiskeri. Det sker efter ministeren er gjort bekendt med den alvorlige økonomiske situation, som flere konkret står midt i.
Ministeren fulgte op på sagen umiddelbart derefter på fiskerirådsmødet i Bruxelles. Her opfordrede Eva Kjer Hansen, EUs maltesiske Fiskerikommissær, Karmenu Vella, og rådet til at støtte op om forslaget – oplægningsstøtte - og fik herunder ikke mindst opbakning af sin tyske kollega Julia Klöckner, CDU. Den tyske fiskeriminister har nemlig samme genvordigheder som de enorme økonomiske belastninger, der har ramt danske fiskere.
Forslaget fra den danske minister kom på bordet, da rådet gennemgik oplægget til en ny forordning for EHFF Den europæiske Hav- og Fiskerifond, der skal fremme fiskeri fra lokale havne til gavn og glæde for turisme og liv i landdistrikterne, som det hedder. Kommissionen har lovet at gøre regelsættet mere enkelt og fleksibelt i forhold til administrationen. Det bifaldes fra dansk side, hvor der vil blive fulgt op på Kommissionens tilsagn i forhold til den videre udvikling i dansk fiskeri.
Læs hele artiklen om dagen i den nye udgave af FiskerBladet herunder: