Mindst 10 døde efter kollission på Volga
Mindst 10 mennesker er foreløbig fundet omkomne efter en kollission mellem en pram og en katamaran på floden Volga i Rusland, oplyser det russiske nyhedsbureau Tass. Myndighederne er fortsat i gang med at undersøge årsagen til kollissionen.
Der var plads til 12 i katamaranen, men der var 16 ombord, da ulykken skete, oplyser en unavngiven kilde fra de lokale myndigheder til nyhedsbureauet.
Årsagen til ulykken undersøges fortsat, men ifølge en forklaring “overholdt katamaranen ikke sejlreglerne, så ikke prammen og gjorde ikke noget forsøg på at undgå kollissionen”.
“Andre forklaringer vil også blive undersøgt,” tilføjer kilden.
Ifølge Ruslands føderale agentur for søfart og flodtransport havde katamaranen ikke det påkrævede identifikationslys og de påkrævede dokumenter ombord.
Det var ifølge de lokale kilder ejeren af båden, der sejlede båden, da kollissionen skete tæt på byen Volgograd.
Kilde: Tass