Mindre oliespild i Ålbæk Bugt
Søværnets Operative Kommando modtog fredag morgen en melding om, at der var sket et mindre olieudslip under en bunkringsoperation mellem skibene Dallington og Fox Sunrice. Selv om olieberedskabet hurtig var på plads, var det ikke muligt at opsamle olien.
Søværnets Operative Kommando sendte straks Marie Miljø og Gunnar Sidenfarden mod positionen, mens en af Søværnets helikoptere vurderede udslippet fra luften, og marinehjemmeværnets kutter Hvidsten afgik for at observerede udslippet fra havet.
Ved helikopterens ankomst kunne det konstateres, at olien var under kraftig opløsning, havde en udstrækning på ca. 300 x 300 meter, og det ikke umiddelbart ville være muligt at opsamle den.
Driftsberegninger foretaget i SOK's operationsrum viser, at olien ikke driver mod kysten, og sammenholdt med observationerne fra LYNX-helikopteren gjorde, at de to miljøfartøjer blev afblæst.
Hvidsten fulgte herefter olien indtil den gik i opløsning.
Udslippet udgør ikke en fare for miljøet
Kilde: SOK