MHI Vestas får usædvanlig ordre
MHI Vestas Offshore Wind og Parkwind har bekræftet en ordre om levering og installation af 23 V164-9.5 MW møller til Northwester 2 havmølleparken ud for Belgiens kyst. Installation er planlagt til at begynde i slutningen af 2019.
Northwester 2 i Belgien bliver verdens første havmøllepark, der benytter V164-9.5 MW møllen fra MHI Vestas. Parkwind vurderer, at 219 MW-projektet vil give mere end 1.000 direkte og indirekte job i byggefasen og 100 langsigtede job til drift og vedligeholdelse.
Den faste ordre, der følger økonomisk accept af projektet, der blev opnået den 5. oktober, omfatter en 15-årig serviceaftale for MHI Vestas Ordren kommer som del af den belgiske regerings forberedelser til yderligere havmøllekapacitet på op til 4 GW inden 2025.
Havmølleparken er planlagt til at være i fuld drift i 2020.
Læs mere om havmølleparken Aberdeen Bay med de hidtil største møller, der blev officielt indviet i begyndelsen af september HER
Redaktionen