MF’er: Hvor blev DanPilot-rapport af
Enhedslistens erhvervsordfører Henning Hyllested undrer sig over, at en advokatrapport om de økonomiske konsekvenser for DanPilot ved den foreslåede ændring af lodsloven, midt under det lovforberedende arbejde forsvandt fra DanPilots hjemmeside
Den stærkt kritiske rapport blev præsenteret den 10. april - 12 dage før Folketingets førstebehandling af lovforslaget. Få dage senere forsvandt rapporten, der er udarbejdet af advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, fra hjemmesiden.
Henning Hyllested afkræver nu erhvervsminister Henrik Sass Larsen en forklaring.
"Vil ministeren redegøre for, hvorfor rapporten 'Økonomiske effekter for DanPilot som følge af forslag til ændring af lodsloven', udarbejdet af erhvervsadvokatfirmaet Gorrissen Federspiel, ikke længere er at finde på DanPilots hjemmeside, hvor den tidligere har været præsenteret".
Ifølge Søfartens Ledere konkluderer rapporten bl.a. at DanPilot mister et overskud på gennemsejlingslodsninger i omegnen af 41 mio. kroner pr. år og derfor ikke længere vil være i stand til at dække underskuddet på regionallodsningerne:
Erhvervsminister har endnu ikke besvaret spørgsmålet.
Kilde: Søfartens Ledere