Mekanik fra 1936 fungerer stadig perfekt
Den 80 år gamle flydedok på Marstal Værft fra nazitidens Tyskland står originalt og fungerer efter simple principper. Den er bygget til brug for Hitlers ubådskrig, og den godt 100 meter lange stålkonstruktion står i næsten original stand. Fyens.dk fulgte inddokningen af Strynø-færgen.
”Det er solidt tysk kram, og det virker”, siger værftets dokassistent Hans Chr. Larsen til fyens.dk. Instrumenter, pumpesystem, kommandorum og alt det elektriske – jævnstrøm – er i daglig drift.
I billedserien nedenfor kan man se de gamle instrumenter og følge inddokningen af færgen fra ruten Strynø-Rudkøbing. Inde i dokken fik Strynø-færgen selskab af m/f Skjold fra Faaborg-Søby og Søby-Fynshav.
Kilde: Søsiden, Fyns Amts Avis