Mega kranskib måske under Storebæltsbroen
KORT NYT: Verdens største heavy lift skib, Pioneering Spirit, sejler onsdag formiddag den 12. december muligvis under Storebæltsbroen. Omkring klokken 7.00 her til morgen stoppede det store fartøj op og ligger stille lidt uden for sejlrenden cirka tre sømil stik nord for Sprogø.
Om det blot venter på, at der bliver plads til at passere under broen eller det ikke skal længere er p.t. uvist. Kranskibet er hele 477 meter langt og 124 meter bredt. Ifølge Marinetraffic skulle destinationen være Storebælt, uden det er specificeret nærmere.
I maj måned lukkede fartøjet en tid Bosporus strædet i Tyrkiet, da det skulle passere. Læs mere om det HER
Redaktionen