Medlemmer af SL snydt for skattefradrag
KORT NYT: Siden i fredags, har folk kunnet tjekke sin årsopgørelse på SKAT's hjemmeside. Medlemmer af Søfartens Ledere, der er ansat udenfor DIS, mangler imidlertid fradraget for det faglige kontingent. Fejlen rettes af SKAT i løbet af ugen.
Er man medlem af Søfartens Ledere, og er man ansat udenfor DIS (Dansk Internationalt Skibsregister), kan fradraget for fagligt kontingent være opgjort forkert. Det skyldes, at det faglige kontingent for 2012 ikke er indberettet til SKAT.
Det er ikke muligt selv at rette beløbet på SKAT's hjemmeside. Problemet bliver dog løst automatisk i løbet af ugen, når SKAT kører en samlet rettelse i deres system.
Kørslen finder sted sidst på ugen, hvorefter berørte medlemmer kan se deres faglige kontingent i deres mappe på SKAT's hjemmeside.
Kilde: Søfartens Ledere