Massive forsinkelser i den globale trafik
Containerrederiernes punktlighed - eller rettere mangel på samme - faldt yderligere i september i år. En ny rapport fra Sea-Intelligence viser, at blot 56% af skibene på de internationale ruter ankom inden for en dag i forhold til det lovede tidspunkt, oplyser Lars Jensen.
Det gik den forkerte vej i september for containerrederiernes pålidelighed, når det gælder overholdelse af sejlplanerne. Hele 44 pct. af de skibe, der ikke overholdt sejlplanen, ankom i gennemsnit med en forsinkelse på 4,8 dage.
På ruterne over Stillehavet faldt antallet af rettidige anløb ti 47 pct. til USA´s vestkyst og 49 pct. til østkysten, mens antallet af rettidige anløb fra Europa til Asien faldt til 69 pct.
Ifølge Lars Jensen kan problemerne med manglende rettidighed skyldes travlhed og overbelastning af havne og terminaler kombineret med uventede høje volumener, der øger skibenes tid ved kaj. Således er den indsatte kapacitet på Stillehavsruterne i øjeblikket rekordhøj. (Læs mere om det HER.)
Værst så det i september ud med punktligheden på trafikken mellem Asien og Afrika, hvor blot 22 pct. af anløbene skete til tiden, mens de bedste tal var at finde på Nord- til Sydamerika-trafikken, hvor 92 pct. af ankom til tiden.
Kilde: Sea-Intelligence/Lars Jensen Linkedin