Mary Arctica langt fra Grønland
Royal Arctic Lines Mary Arctica er på grund af sin erfaring med ishavssejlads, chartret til at bringe forsyninger frem til tre forskningsstationer på Antarktis - henholdsvis en belgisk, en tysk og en norsk forskningsstation.
Mary Arctica er kommet rigtig godt i gang med sin opgave. Den første losning ved den belgiske station Princess Elisabeth Base nær Crown Bay blev udført på rekordtid, trods svære vilkår - skriver de belgiske modtagere af godset på deres hjemmeside.
Efter Crown Bay, har Mary Arctica sat kursen mod 5 East, hvor det norske gods skal sættes af på iskanten. Endelig fortsætter hun mod Akta Bay på Queen Maud Land, som er nær den tyske forskningsstation.
De sidste forsyninger til de tre forskningsstationer blev lastet i sydafrikanske Cape Town, og allerede der gjorde Mary Arctica indtryk.
Kilde: Royal Arctic Line