Maritim transport fordoblet i 2030
I 2030 vil mængden af gods, der årligt fragtes på skibe, være mere end fordoblet - og Kina vil eje en fjerdel af verdens handelsflåde. Det forudser en ny analyse, udarbejdet af Lloyds Register i samarbejde med Qinetiq og University of Strathclyde.
Ifølge Global Marine Trends 2030 vil mellem 19 og 24 milliarder ton gods hvert år blive fragtet med skibe i 2030, mod 9 milliarder ton i dag.
”Det er tankevækkende, at uanset hvilket økonomisk scenarie vi lægger til grund, så vil søtransport vokse markant i fremtiden”, siger Richard Sadler, CEO, Lloyd's Register.
Kina vil til den tid forbruge tre gange så mange olieprodukter som i dag, og 60 procent af verdens kulforbrug. Det vil skabe en stærk grobund for maritim transport”, fremgår det af undersøgelsen.
Den kinesiske flådeekspansion vil gå hårdt ud over de japanske rederier, men også de store europæiske søfartsnationer må holde for.
Over halvdelen af verdens skibe vil til den tid være bygget på kinesiske værfter.
Kilde: Maritime Executive