Marinehjemmeværnet får ros for beskyttelse

Marinehjemmeværnsfartøjet Apollo var 29. - 30. marts indsat i en force protection-opgave, som gik ud på at beskytte en sikkerhedszone rundt om det franske hangarskib, Charles de Gaulle, og dets følgeskibe i Task Force 473, da de lå til anker ved Frederikshavn for at modtage forsyninger.

Her havde de franske myndigheder anmodet om støtte til at varetage skibenes sikkerhed, og tre danske enheder: fregatten Niels Juel, patruljefartøjet Freja og marinehjemmeværnsfartøjet Apollo løste opgaven med Niels Juel i spidsen.

”Det var fra Søværnet og Niels Juel side naturligt at søge hjælp hos Marinehjemmeværnet til denne opgave, hvor særligt besætningen på Apollo med deres lokalkendskab til skibstrafikken og farvandets beskaffenhed var en vigtig faktor i den taktiske planlægning af opgaveløsningen”, siger kaptajnløjtnant Daniel Lindeblad, Taktisk officer overflade, Niels Juel.

Og det var en opgave, som passede fint til den lokale besætning fra Hjemmeværnsflotille 115 Vendsyssel.

”Vi havde fået tildelt et område at patruljere i, og det var vores opgave at kontakte de mindre fartøjer på vej ind i området for at varsko dem om, at de skulle holde afstand til ankerliggerne”, siger Søren Kjellberg, som var fartøjsfører om bord på Apollo.

Sikkerhedszonen på 2.000 yards til Charles de Gaulle og 1.000 yards til følgeskibene var blevet udgivet som en stor firkant på søkortet, og Apollo havde fået den vestlige kant ind mod land.

”Vi sejlede nok 50 ture frem og tilbage langs kysten i de to dage, og de sejlende, vi kontaktede, var meget forstående. De respekterede det, og de forstod det godt. Ja, lige udover en enkelt fisker, der var lidt utilfreds. Altså, han skulle fiske i det område i dag, og så måtte det hangarskib flytte sig,” fortæller Søren Kjellberg med et grin.

For Søren Kjellberg gav det god mening, at man havde sat et marinehjemmeværnsfartøj på netop denne opgave.

”Det var jo en meget slagkraftig styrke, der lå der, og som Marinehjemmeværnet var med til at passe på. Det kan godt virke lidt som musen, der er sat til at passe på elefanten, men det gav god mening, da vi var i gang. Altså, så sådan en opgave bliver løst på lavest mulige konfliktniveau. Der var ikke noget intimiderende i at snakke med os for de sejlende, vi mødte. Vi bringer det ned på et niveau, hvor vi kan snakke sproget og matche dem, vi møder”.

Efter godt to døgn med ’kinesertørn’ (fire-timers-vagter), en ret hård sø og corona-forholdsregler om bord, kunne den otte mand store besætning gå i land godt brugte. Og deres indsats er blevet værdsat.

”Apollo fik til ansvar, at andre skibe ikke kom for tæt på den opankrede styrke. Apollo løste denne opgave på fornem vis. Besætningen ombord i Niels Juel bemærkede særligt, at Apollo selv med meget kort varsel påtog sig denne opgave og i særdeleshed udviste den høje grad af professionalisme, velvilje og stolthed, som kendetegner Marinehjemmeværnet. Niels Juel ser meget frem til mulige fremtidige opgaver med MHV 811 Apollo og resten af Marinehjemmeværnet”, siger Daniel Lindeblad med hilsen fra ledelsen om bord på Niels Juel.

Rosen, som også er kommet til besætningen via de officielle kanaler, lander på et godt sted.

”Jamen, det er jo dejligt. Det er godt at besætningen kan se, at de har brugt deres tid på noget relevant, og at det er blevet påskønnet. Det er vigtigt, siger Søren Kjellberg, som ikke ved, hvor lang tid, der går, inden han igen kan sejle ud med sin besætning om bord på Apollo.

Task Force 473 består af Charles de Gaulle og en række fregatter (inklusive Niels Juel) og destroyere fra flere europæiske lande som eskorteenheder.

Planen var oprindeligt, at det store hangarskib skulle have anløbet Aarhus Havn, men det blev aflyst pga. COVID-19-situationen i Danmark.

Kilde: Marinehjemmeværnet / Foto: Lars Horn og Palle Jepsen