Mand over bord fra Stena Line-færge
Det internationale samarbejde om en storstilet eftersøgning mellem Tyskland, Sverige og Danmark reddede natten til lørdag, den 28. september livet for en mand, der var faldet over bord fra Stena Lines færge Ask. Manden blev fundet underafkølet men ved bevidsthed efter en time i 14 grader koldt vand.
Klokken 4.20 sendte Stena Lines danskflagede ro-ro combi færge Ask et nødopkald på vej fra Travemünde til lettiske Liepaja. Signalet blev opfanget af Søredningstjenesten i Bremen. Færgen befandt sig cirka lige langt fra Rügen , Bornholm og det sydlige Sverige i midten af Østersøen på tidspunktet.
Skibet befandt sig i svensk søredningsområde, så den svenske redningstjeneste stod for koordinering af eftersøgningen. De tyske redningsmyndigheder sendte redningsfartøjet Harro Købke fra station Sassnitz til området.
Fra Danmark deltog redningsfartøjet Mads Jacobsen og en redningsbåd af marinehjemmeværnet, begge fra Rønne, samt en helikopter i eftersøgningen. Fem fragtskibe i området deltog også i eftersøgningen. Endnu et dansk flådefartøj samt et tysk politifartøj blev sendt afsted.
En time efter alarmen rapporterede et hollandsk stykgodskib, Lammy, og den danske helikopter næsten samtidigt, at manden var fundet. Den 29-årige estiske mand var kun iført en T-shirt. Helikopteren tog til den underafkølede med og fløj ham til hospitalet på Bornholm.
Ask har tidligere sejlet for rederiet Scandlines.
Kilde: Schiffsjournal