MAN Frederikshavn mister store motorer
MAN Diesel i Frederikshavn skal alligevel ikke bygge op mod 40 store firetakts motorer om året til erstatning for de hidtidige store totakts motorer, som er under udfasning til licensbyggere i Østen
"Vi skal have styr på vores egen produktion, inden vi skal være mere komplekse, og samtidig er der et stærkt øget markedspres i efterspørgslen på de mindre firtaktere", siger Site Manager Poul Knudsgaard til nordjyske.dk.
Dermed bortfalder også noget af den 135 millioner kroners investering i fabrikken, der var lagt op. I stedet skal fabrikken bygge endnu flere af de mindre to-taktere til skibsfarten og til landbaserede kraftværker, og det giver til gengæld anledning til andre investeringer i Frederikshavn. Det skriver nordjyske.dk.
Tabet af byggeri af de store firtaktere får ifølge Poul Knudsgaard ikke nogen betydning for beskæftigelsen på virksomheden.
"I år skal vi bygge 140-150 af de mindre firetaktere. Det tal skal inden 2010 øges til 210 motorer, og i 2017 vil tallet være endnu højere. Desuden skal vi også producere endnu flere gear og propeller", siger Poul Knudsgaard til avisen.
Kilde: nordjyske.dk