Maltesiske soldater border kapret skib
Maltesiske soldater bordede torsdag morgen den tyrkiske olietanker Elhiblu1, der onsdag blev kapret af 108 emigranter. Emigranterne overtog kontrollen med skibet da det gik op for dem at besætningen - der havde samlet dem op i Middelhavet - ville sejle dem tilbage til Libyen hvor de kom fra.
Efter at have taget kontrollen med skibet beordrede emigranterne angivelig besætningen til at sætte kurs mod Europa. I praksis satte skibet kurs mod Malta hvor myndighederne på forhånd afviste at de ville tage imod emigranterne.
Der er endnu ingen oplysninger om hvad der skal ske med de 108 emigranter.
Emigranterne er sammensat af 77 mænd og 31 kvinder, mens tankskibets besætning udgør seks mand.
Mange myndigheder har forgæves forsøgt at opnå radiokontakt med skibet.
Elhiblu1 var på vej fra Tyrkiet til Libyen da det stoppede og samlede de mange emigranter op ud for Libyen.
Redaktionen