Maersk Tankers med i ny VLCC-pool
Maersk Tankers har indgået en aftale med Mitsui O.S.K. Lines, Samco Shipholding og Ocean Tankers om at skabe en ny pool for Very Large Crude Carriers / VLCC – bedre kendt som supertankere. Poolen ventes at komme til at rumme 50 supertankere.
Det nye poolsamarbejde, der får kontorer i Singapore, New York og København, ventes at starte op fra 1. februar næste år.
I slutningen af 2012 ventes poolen at nå op på omkring 50 supertankere med en gennemsnitsalder på kun 3 år.
Maersk Tankers tager i 2012 levering af tre supertankere på 318.000 DWT, som rederiet har overtaget nybygningskontrakterne på, til en pris af 105 millioner dollar stykket.
Efter levering af de nye supertankere vil Maersk Tankers råde over en flåde på 22 supertankere med en gennemsnitsalder på kun 2,2 år..
Kilde: 4-Traders