Maersk Supply øgede overskud en smule
Maersk Supply service øgede overskuddet med 18 millioner dollar i 2014 fra 187 millioner i 2013 til 201 millioner dollar. Overskuddet steg en anelse fra 772 millioner dollar i 2013 til 778 millioner dollar i 2014.
Resultatet i 2014 blev positivt påvirket af et stærkt andet halvår efter, at første halvår havde været meget udfordrende. I tredje kvartal blev markedet betydeligt forbedret, især for AHTS-fartøjer.
Maersk Supply Service havde en god kontraktdækning og indgik i løbet af året flere nye langsigtede kontrakter samt forlængelser af eksisterende kontrakter i Afrika, Australien, Brasilien, Canada samt Nordsøen, hvor hovedparten af flåden er beskæftiget.
Driftsomkostningerne steg en anelse fra 423 millioner dollar i 2013 til 430 millioner dollar i 2014, hovedsageligt på grund af større reparations- og vedligeholdelsesomkostninger.
Maersk Supply Service har bestilt flere nye skibe for at understøtte vækststrategien og fokuserer på AHTS- og SSV-skibe. Der blev kontraheret i alt 11 nybygninger i 2014, heraf et kabellægningsskib, fire SSV’er og seks AHTS’er.
Cash flow fra driften forblev næsten uændret, idet cash flow’et faldt en anelse fra 360 millioner dollar i 2013 til 356 millioner dollar i 2014.
Kilde: A.P. Møller-Mærsk