Maersk skib tæt på grundstødning
Det 3.078 TEU store containerskib Maersk Batur var i april meget tæt på at gå på grund i den new zealandske havne Otago Harbour. Den hidtil ukendte hændelse indtraf efter at containerskibet blev ramt af et motorstop.
Det var angivelig problemer med brændstoftilførslen der udløste motorstoppet der indtraf i forbindelse med havnemanøvrer. Containerskibet smed straks anker, men det lykkedes hurtigt maskinmesteren at få motorerne i gang igen.
Hændelsen blev indberettet til havnemesteren og the Transport Accident Investigation Commission (TAIC), men da TAIC ikke har udsendt rapporter siden foråret, er oplysningerne aldrig blevet offentliggjort.
Sagen endte med at to bugserbåde trak Mærsk-skibet ud på dybere vand.
Kilde: Tradewinds