Maersk Oil vinder Safety Award 2016
Det blev Maersk Oil’s Dan Field Construction Group der løb med Safety Award 2016, da den danske offshore branche i denne uge var samlet til den 10’ende udgave af Task Force Zero konferencen i Esbjerg.
Dan Field Construction Group får prisen for deres indsats i forbindelse med implementering af "Safe Job Analysis" og "Toolbox Talks" i det daglige arbejde. Kampagnerne tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders personlige ønske om ikke at komme til skade.
Konferencens arrangør, brancheorganisationen Olie Gas Danmark, har i mange år ydet en stor indsats for at forene industrien i kampen for øget sikkerhed.
Også i 2015 blev der gennemført en række initiativer der har det mål, at skabe sammenlignelige sikkerhedsstandarder i hele branchen.
Kilde: Olie Gas Danmark