Maersk Oil dropper gasfelter i Nordsøen
A.P. Møller - Mærsk har, i samarbejde med partnerne, besluttet at opgive Elly området fra eneretsbevillingen og droppe License 8/06, Area A. Beslutningen er baseret på en omhyggelig analyse og evaluering, både teknisk og kommerciel, af projektets økonomiske levedygtighed.
A.P. Møller - Mærsk har vurderet, at der kan skabes mere værdi ved at investere ressourcer i andre projekter med mindre tilknyttet risiko, såsom udvidelsen af Tyra Sydøst for 800 millioner dollar, der blev annonceret i april 2013.
A.P. Møller - Mærsk og partnere har besluttet at tilbagelevere de to områder forud for den 7. udbudsrunde.
Elly - Luke feltet indeholder High Pressure High Temperature gas med højt CO2 indhold.
Partnere i licens 8/06, for område A, er Shell (43,3 %), AP Møller - Mærsk (36,7 %) og Nordsøfonden (20%) og i eneretsbevillingen A.P. Møller - Mærsk (31,2 %), Shell (36,8 %) , Nordsøfonden (20 %) og Chevron (12 %) . Maersk Oil er operatør af både eneretsbevillingen og licens 8/06, Area A.
Kilde: Maersk Oil