Mærsk og Smedegaard på besøg i Qatar
Mærsks nye koncernchef Nils Smedegaard Andersen har været en tur i Mellemøsten igen. I selskab med Mærsk McKinney-Møller har Smedegaard aflagt besøg hos regeringen i den lille stenrige oliestat Qatar.
Torsdag besøgte de to Mærsk-topfolk hovedstaden Doha hvor de holdt møder med regeringen og repræsentanter for Qatar Petroleum. Emnet var en udvidelse af samarbejde mellem Maersk Oil og Qatars nationale olieselskab Qatar Petroleum. Maersk Oil har allerede i dag store investeringer i Qatar.
Qatar er det rigeste muslimske land i verden og meget vestligt orienteret.