Mærsk mulig køber af norsk tankflåde
Verdens største flåde af tankskibe indrettet til transport af flydende raffineret gas, det norske rederi BW Gas 40 LPG-skibe, ender måske på danske hænder. A.P. Møller-Mærsk nævnes som en af de mest sandsynlige købere af den norske flåde.
Det er den norske shippingavis Tradewinds der citerer unavngivne kilder for, at danske Mærsk sammen med norske Stolt-Nielsen og Teekay er det mest seriøse bud på en ny ejer af den store LPG-flåde.
"Rygtet om at flåden er sat til salg har eksisteret et stykke tid, så det er ikke en overraskelse", siger en anonym kilde til søfartsavisen.
Maersk Tankers indgik i juni en aftale med Transpetrol og Zodiac om et VLGC pool der skal tælle 14 VLGC skibe og som vil have Maersk Tankers som kommerciel ansvarlig.
Allerede den gang sagde Mærsk, at man ønskede mere slagkraft i en sektor, hvor BW kontrollerer omkring en tredjedel af verdensflåden. Historisk set har A. P. Møller - Mærsk aldrig være tilfreds med blot at være en mindre aktør på et marked i længere tid.
"Vi har ikke fået et endeligt tilbud, men det kan udvikle sig at være et", siger BW Gas administrerende direktør Jan Hakon Pettersen til Tradewinds.
BW Gas flåde på 40 LPG-tankere menes at være mellem 8 og 10 milliarder kroner værd.
Kilde: Tradewinds