Maersk Line lancerer banan-ekspres
Maersk Line har startet en ny rute der forbinder Sydamerika med Europa og Rusland. Den nye service bærer navnet ECUBEX, der står for Ecuador-Banana-Express, og skal ses som et alternativ til de konventionelle reeferskibe.
"Denne hurtige og pålidelige service til Nordeuropa og Rusland er blevet bredt anerkendt som et alternativer til de eksisterende transportløsninger der tilbydes af de konventionelle køleskibe", skriver Maersk Line i en meddelelse.
Sejltiden fra Guayaquil til Rotterdam bliver på 15 dage og 17 dage til Bremerhaven - begge steder uden omladning. Fra Rotterdam vil der være forbindelse videre til Skandinavien, Østersølandene og Rusland.
Den nordlige rute har anløb i Guayaquil, Balboa, Rotterdam og Bremerhafen. Sydover Rotterdam, Bremerhafen, Manzanillo, Balboa og Guayaquil.
Kilde: Journal of Commerce