Maersk Line kan overtage Hanjin og HMM
En analytiker hos Jefferies International investeringsbank mener, at verdens største containerrederi Maersk Line kunne søge at erhverve Sydkoreas Hanjin Shipping Company og Hyundai Merchant Marine Company, HMM.
”Maersk vil som markedsleder, helt sikkert deltage i konsolideringen. Det mest sandsynlige scenarie er, at Maersk vil overtage aktiverne i Hyundai og Hanjin”, sagde David Kerstens, Jefferies transportanalytiker i London ifølge Bloomberg.
Bloomberg har citeret David Kerstens for i et interview at sige, at de to sydkoreanske rederier har brug for en stærk partner, og at en virksomhed så stor som Maersk Line sandsynligvis er den eneste rival med de finansielle muskler til en overtagelse.
Hanjin Shipping indgav konkursbegæring i sidste måned og Hyundai Merchant Marine er midt i et kreditor-ledet omstruktureringsprogram. Ifølge Kerstens vil Maersk være mere interesseret i at købe Hanjin Shippings skibe i stedet for hele den konkursramte virksomhed.
I sidste uge, afslørede Mærsk ved offentliggørelse af koncernens fremtidige struktur, at dets containerrederi nu vil overveje opkøb for at vokse og foreløbig stopper for bestilling af nybygninger for at undgå at oversvømme markedet med nye skibe.
Kilde: KBS World Radio