Maersk Highlander på vej mod Nordsøen
Maersk Drillings nye jack-up borerig, Maersk Highlander, er nu på vej mod Culzean i den britiske sektor af Nordsøen. Den nybyggede harsh environment jack-up rig skal arbejde på det Maersk Oil opererede Culzean gasfelt. Riggen transporteres af et Dockwise heavy transport fartøj.
Maersk Drilling indgik sidst i maj måned 2016 en aftale om at købe jack-up riggen, der tidligere hed Hercules Highlander, fra Hercules Offshore. Riggen er leveret fra Jurong Shipyard Pte Ltd. i Singapore. Maersk Drilling har betalt 190 millioner dollar for riggen.
Riggen starter på en femårig kontrakt i Nordsøen, der er indgået med Maersk Oil og partnerne, BP og JX Nippon, i forbindelse med Culzean gasfeltet ud for Storbritannien. Værdien af den femårige kontrakt udgør cirka 420 millioner dollar, heri indgår et mobilisering gebyr på ni millioner dollar.
Kilde: offshoreenergytoday.com