Maersk genoptager Spot bookinger
Trods fortsat forstoppelse i de globale forsyningslinjer i container-shipping åbner Maersk nu igen for kortsigtede bookinger og Spot. Rederiet forudser, at dønningerne fra den ugelange blokering af Suezkanalen, der forsinkede op mod 50 af rederiets skib, vil påvirke sejlplanerne godt ind i maj .
Genåbningen for kortfristede bookinger er dog fortsat ikke helt normaliseret, men vil bl.a. afhænge af situationen i de enkelte havne, skriver Maersk i en meddelelse til sine kunder.
“Mens vi fortsat forventer, at kanallukningen vil påvirke tidsplaner og havneanløb langt ind i maj, ind til skibene bringes tilbage på deres normale sejlplaner, arbejder vores medarbejdere hårdt med alle tilgængelige data for at mindske virkningerne af Suez-blokeringen. Mens påvirkningen stadig er betydelig på visse områder, har vi haft succes med en række afbødningsindsatser. Vi er derfor meget glade for at kunne åbne for kortvarige bookinger inklusiv Spot-bookinger igen, startende allerede i denne uge for nogle af de berørte ruter,” skriver Maersk.
Kilde: Maersk