Maersk flytter service til DP World London
Maersk Line, verdens største containerrederi, har skiftet de britiske anløb på sin Samba service, Europa til Sydamerika, fra havnen i Tilbury til DP World London Gateway. Det første anløb hos DP World vil blive foretaget af Maersk Lanco mandag den 21. marts.
”Vi arbejder med de havne, der er i stand til at støtte os i at tilbyde pålidelige tjenester til vores kunder. Vi er sikre på, at flytningen vil være til gavn for de kunder, der bruger Samba service til og fra Sydamerika”, siger Brian Godsafe, administrerende direktør i Maersk Line UK og Irland.
Rotationen på Samba service omfatter efter ændringen anløb af Santos, Paranaguá, Itajaí, Buenos Aires, Montevideo, Rio Grande, Santos, Pecem, Algeciras, Rotterdam, DP World London Gateway, Bremerhaven, Antwerpen, Algeciras og Santos.
”Maersk Lines Sydafrika - Europa Containerservice har anløbet her siden 2013, og der er meget klare fordele til rådighed for Maersk kunder ved anløb i Storbritanniens nyeste, mest avancerede dybvandshavnt. Blandt disse er vores uovertruffen evne til at håndtere friske råvarer og fødevarer”, siger Simon Moore, CEO, DP World London Gateway.
Kilde: World Maritime News