Mærsk finder olie i engelsk del af Nordsøen
Mærsk Olie og Gas er stødt på olie i en boring med navnet Hobby, der ligger godt halvanden kilometer fra et andet fund der blev gjort for nylig, Golden Eagles. Begge fund ligger i den engelske del af Nordsøen.
Det er Mærsk Olie og Gas britiske datterselskab Maersk Oil North Sea UK Limited der ejer 36 procent af licensen, mens Nexen - med en ejerandel på 34 procent - er operatør, og de der gjorde fundet.
Ud over Golden Eagles og ny Hobby har konsortiet gjort et tredje oliefund i området, Pink. Men ifølge Mærsk er det endnu for tidligt at udtale sig om de økonomiske aspekter i det nye oliefund.
"Det er for tidligt udtale sig om potentialet. Der er ikke noget at sige, inden oliefundet er blevet undersøgt nøjere", siger underdirektør i Mærsk Olie & Gas, Anders Würtzen til RB-Børsen.
Ud over Mærsk Olie og Gas og Nexen, ejer PetroCanada har 25 procent af licensen og Edinburgh Oil & Gas de sidste 5 procent.
Kilde: Mærsk Olie og Gas og euroinvestor.dk