Mærsk får grønt lys til at udbygge Halfdan
Mærsk Olie og Gas har fået myndighedernes tilladelse til at udbygge Halfdan-feltet med en ny olie- og gasbrønd. Udbygningen vil over de kommende år øge Halfdan-feltets produktionen med 0,5 mia. kubikmeter gas og 252.000 tønder olie
Med en aktuel oliepris på 48,30 dollar pr. tønde og en dollarkurs på 5,62 kr., samt en gennemsnitlig årlig gaspris på ca. 3,40 kr. pr. kubikmeter, repræsenterer den øgede produktion en værdi på ca. 1,7 milliarder kroner.
A.P. Møller-Mærsk skønner, at investeringen i den nye brønd vil løbe op i ca. 300 millioner kroner.
Tilladelsen fremgår af et brev fra klima- og energiminister Connie Hedegaard til Folketinget.
Kilde: euroinvestor.dk