Maersk Drilling får ny kontrakt for Resilient
Maersk Drilling har fået tilsagn om en borekontrakt fra en unavngivet operatør for sin rig Maersk Resilient. I selskabets flådestatusrapport tirsdag blev det oplyst, at kontrakten for Maersk Resilient er planlagt til at starte i april 2019 og vare i fire måneder.
Riggens tidligere kontrakt var indgået med Maersk Oil i Danmark. Den blev senere overført til franske Total efter at Maersk Oil blev overtaget af Total. Den treårige aftale med en værdi på 110 millioner dollars udløb i oktober 2018.
Maersk Resilient var den første i en serie af fire identiske højeffektive jack-up rigge og bygget af Keppel FELS i 2008. Den er fuldt udstyret til højtryks- / højtemperaturboring og er designet til helårsdrift i Nordsøen, i vanddybder på op til 107 meter og har en benlængde på 148 meter. Riggen kan indkvartere op til
120 personer.
Redaktionen