Maersk byggeri i Nordhavnen i gang
Per Aarsleff har indgået kontrakt med Mærsk Gruppen om opførelse af en kontorbygning med et areal på 13.000 kvadratmeter på Amerika Plads i København. Mærsk bevarer sit hovedsæde på Esplanaden.
Byggeriet begynder primo september 2015 og forventes afsluttet i sommeren 2017.
Kontorbygningen opføres i seks etager og får et samlet areal på 13.000 kvadratmeter plus 3.000 kvadratmeter kælder.
Aarsleff skal udføre kontorbygningen i totalentreprise og skal i egenproduktion udføre jordarbejde, kloakarbejde, pæleramning, beton- og elementarbejde. Derudover skal Aarsleffs datterselskab Wicotec Kirkebjerg A/S udføre tekniske installationer, herunder el, vvs og ventilation. Facade og aptering udføres af underentreprenører.
Kontrakten har en samlet værdi på mere end 200 millioner kroner.
Kilde: Aarsleff