Maersk Broker storaktionær i NAODAN
Maersk Broker Bulk Chartering er blevet stor aktionær i NAODAN Chartering. Dan Valente, formand for NAODAN Chartering, vil fortsætte med at lede virksomheden, som er veletableret på vestkysten af USA, i Canada og Alaska. NAODAN-navnet vil også forsætte i det nye partnerskab.
”Vi er overbevist om, at dette nye samarbejde vil øge vores fælles tilstedeværelse på Stillehavsmarkedet og globalt. Ved at komme ind i på markederne på USAs vestkyst, vestkysten af Canada samt Alaska, vil Maersk Broker Bulk Chartering (MBBC) kunne fortsætte med at øge vores forretning inden for tørlastmarkedet, så vi kan levere en endnu bedre service til vores globale klienter”, siger Maersk Broker.
Tidligere i ugen gennemførte MBBC en fusion med Wonsild Dry efter i tre år at have været aktionær. Selskabet erhvervede en strategisk aktiepost i Wonsild Dry i slutningen af 2015 og inden for seks måneder havde MBBC også investeret i Lanic, som efterfølgende blev overtaget.
Redaktionen