Maersk Broker overtager Wonsild Dry
Mæglerselskabet Maersk Broker, der ikke er en del af Maersk Gruppen men direkte ejet af Mærsk-familien, overtager med virkning fra årsskiftet Wonsild Dry. Maersk Broker har siden starten af 2016 været aktionær i Wonsild Dry, men overtager nu hele selskabet der integreres i Maersk Broker Bulk Chartering.
Som led i overtagelsen sammenlægges Wonsilds kontorer i København og Singapore med de tilsvarende kontorer for Maersk Broker Bulk Chartering. Maersk Broker Bulk Chartering har fokus på tørlastmarkedet.
"Vi er sikre på, at en fusioneret global organisation vil skabe en stærkere platform for yderligere vækst, og i særdeleshed et selskab, der i fremtiden vil være i stand til at servicere vores mange loyale kunder endnu bedre i fremtiden”, siger Frank Kehlskov Mortensen, CEO i Maersk Broker Bulk Chartering.
Frank Kehlskov Mortensen understreger, at selskab satser på yderligere ekspansion.
”Vi vil ikke stoppe her”, siger Frank Kehlskov Mortensen.
Wonsilds nuværende kontorer i Hong Kong og Bangkok bevares fremover som en del af
Maersk Broker Bulk Chartering, der i dag har kontorer i Beijing, Delhi, Dubai, Hamborg, London, Seoul, Taipei og Tokyo.
Wonsild’s tanker aktiviteter påvirkes ikke af overtagelsen.
Redaktionen