Maersk Broker køber amerikansk mægler
Danske Maersk Broker, der er ejet af Mærsk-familien, har overtaget det amerikanske tørlast-brokerfirma Naodan Chartering, der er hjemhørende i Seattle. Maersk Broker købte sig allerede ind i firmaet i 2019, men har nu overtaget hele selskabet.
Arkivfoto.
”Med den erfaring og viden, vi opnår ved at integrere de to selskaber, sigter vi mod yderligere at styrke vores position på det amerikanske marked generelt og North Pacific Region i særdeleshed. Vi ser frem til fortsat at yde den bedste service til eksisterende såvel som nye kunder”, skriver Maersk Broker i en meddelelse.
Fra 1. januar 2023 vil Naodan Chartering være fuldt integreret i den globale Maersk Broker Bulk Chartering Organisation.
Redaktionen